Tidspunkt:
06. September 2021
18:45 – 20:45
Sted:
MovieHouse Ringsted
Klosterparks Alle 10,
4100 Ringsted
Pris:
199,- (+ gebyr)
Som sunket i jorden (Ringsted)
Foredrag med Kristian Bech
Lidt om foredraget:
Var du en af de næsten 1 million danskere, som sad klinet til skærmen i starten af året, da Kristian Bech tonede frem på TV2 med dokumentar programmet ‘Som sunket i jorden’?
Nu har du muligheden for at komme med bag kulisserne og høre om arbejdsmetoderne, udfordringerne og risikoen, der kan være ved at rejse verden rundt i jagten på de forsvundne danskere 

‘Som sunket i jorden’
Hvert år forsvinder hundredevis af danskere – langt de fleste dukker heldigvis op igen. Men hvordan finder man dem, som ikke vender hjem af sig selv og måske er væk i årevis? Hvordan er det for familierne, der sidder tilbage uden svar, og kan familien finde sammen igen, hvis personen findes?
I foredraget fortæller Kristian om tilblivelsen af ‘Som sunket i jorden’. Han viser klip fra programmerne og fortæller om arbejdsmetoderne, udfordringerne og risikoen, der kan være ved at rejse verden rundt i jagten på svar. Samtidig fortæller Kristian om de følelsesmæssige op- og nedture der kan være når begiver sig ud på uvis grund, både for de medvirkende og ham selv.
Vi kender Kristian Bech fra TV 2, hvor han har stået i spidsen for en lang række programmer, herunder Station 2, TÆT PÅ og Som sunket i jorden.
Kristian Bech står bag seersuccessen ‘Som sunket i jorden’, der 6. januar i år slog alle rekorder og blev det mest sete dokumentarprogram på tv2 i 10 år. Næsten en million seere fulgte med i stuerne.